Nisser i tiden

Der sker så mange mærkelige ting ude i de travle menneskers pulserende verden, og nisser prøver ofte, at finde inspiration og spejle sig i mennesker og deres til tider mærkværdige påfund.

Til tider sker det, at ting der påvirker menneske-verdenen også påvirker nissernes fredelige univers.

  1. Mørkesvøben.

I nissernes verden sker der også mystiske ting i ny og næ. Ganske som menneskene i år er plaget af en mystisk og lumsk sygdom, er nissernes verden også blevet ramt af en mærkelig kraft.

En slags usynlig og ondsindet plage, som nisserne kalder Mørke svøben. Det er en sygdom som kun rammer særligt udsatte nisser. Nisser er set falde i dyb dyb søvn midt på gaden, når de vågner husker de intet, alt er sort og nogle har endda mistet deres særlige evner.

2. Nisseme2.

Der er mange nisser, både gamle såvel som unge der i større grad, er begyndt, at tale om deres håb, drømme, forventninger, problemer, og hvad vigtigst er, deres syn på hele nisse-samfundet.

Unge nisser især, stiller i dag langt flere spørgsmål ved, om det nu også er de rigtige ting, som de aller klogeste blandt nisser beslutter eller gør. Det er som om, der nærmest er en slags flower-power-me too, protest ting i gang.

Det er ok at være anderledes, det er ok at sige sin mening, og så bliver der talt meget mere om hvordan nisser klæder sig, bør klæde sig, og så hvordan man behandler hinanden nisser i blandt.

For eksempel så har Gloria Perlemor, for ikke så længe siden fortalt til nisse tidende, at nok er hun model og pin-up nisse, men hun bestemmer selv hvordan hun vil gå klædt, og ingen nisse skal bestemme over hende, hvad hun skal mene eller sige. Heldigvis siger hun, har hun en dejlig kæreste der støtter hende i alt hvad hun foretager sig.

Gloria taler med dyrene

Som mange af jer nisse glade mennesker allerede ved, så har model nissen Gloria Perlemor, ud over at være en meget dygtig modelnisse også en helt anden og ganske særlig evne. Hun kan nemlig tale med dyrene.

Det ville jeg så prøve, om jeg kunne illustrere med et særligt nissefoto på sort baggrund. Hvad syntes i om det her?

Filli Gran på sociale medier

I november dukker Filli Gran og hans venner op på det verdens omspændende sociale medie Facebook i menneskenes verden.

Her vil han dele sine oplevelser med juleglade menneskefolk, og forhåbentlige lære mere om deres sære skikke og vaner i den travle december måned.

Hvert år til december går menneskene fuldstændig amok. Der er tusindevis af ting der skal nås til den store aften, og ind imellem glemmer de gode menneske-folk at slappe af og nyde tiden, i stedet for, at stresse rundt. Det vil vores søde nisser gerne gøre noget ved. Kom og vær med og find gruppen på Facebook, som menneskene kalder det. Gruppen hedder Filli Gran & Julehjerter.