Nissernes beskytter

Hvert eneste år igennem århundreder, samles nissernes øverste råd. det øverste råd består af de ældste og viseste blandt nisser. 

Det øverste råd udpeger og tildeler, hvert eneste år alle nye nissefamilier en særlig beskytter. Den særlige beskytter bliver fundet og udvalgt blandt de unge Snøkkefanter.

Snøkkefanterne er med deres kærlighed, hengivenhed, mod og viljestyrke  velegnede som nissernes og julens beskyttere.

En snøkkefant bliver født med ganske særlige og helt unikke evner. Nogen kan snuse sig frem den dårlige stemning, andre kan med deres kraftige farver skabe smil og glæde blot ved at være tilstede. 

Historier om Snøkkefanternes særlige evner er legendariske blandt nisser. men skønt historierne er mange, værner de kære beskyttere om deres hemmeligheder, og kun de særligt indviede nisser opnår, at få indblik i viden om deres mystiske evner.