Her er en god opskrift på pebernødder.
Luna Snefnug er vild med pebernødder. Faktisk er hun så skør med de små sprøde kager, at hun ofte bliver forment adgang til køkkenet, når Gloria og bedstemor nisse går i gang. Men en gang i mellem får hun lov til, at snuppe et par stykker, og selvfølgelig får hun også altid en portion med til Snemand frost, der jo troligt står hver eneste dag på torvet og holder øje med trafikken og nissebørnene der leger der.
Ingredienser til Pebernødder: (320 stk.)
125 gram smør og 3/4 piskefløde.
250 gram sukker og 1 teskefuld vand.
1 teskefuld hjortetaksalt og 500 gram hvedemel.
1 teskefuld kardemomme og 1 æg.
Fremgangsmåde:
Kom smør, piskefløde og sukker i en tykbundet gryde, og varm blandingen til den er lun.
Hæld blandingen i en røreskål.
Rør hjortetaksalt med vand, og kom det i røreskålen sammen med hvedemel, kardemommen og æg.
Saml hurtigt dejen.
Del dejen i 16 stykker, som rulles i cirka 30 centimeter lange pølser. Stil dem koldt i 2 timer.
Del nu hver pølse i 20 stykker, og tril dem til pebernødder. Sæt herefter pebernødderne på bagepapir, eller på en smurt bageplade.
Bag pebernødderne øverst i ovnen i cirka 6 minutter ved 200 grader.