Filli Gran 2019

Her skulle der have været et galleri af billeder fra 2019 allerede sidste år, men på grund af længere tids sygdom, har det desværre ikke været muligt for mig, at gøre albummet 2019 færdigt før nu.

Men i skal da ikke snydes for en smule 2019. Så her får i lige lidt tekst og et par billeder, som de så ud december 2019. I bunden er der et galleri fra 2019.

Den 1. december 2019.

“Salig fred, himmelsk fred toner julenat herned! Engle bringe til store og små, bud om ham, som i krybben lå, fryd dig, hver sjæl han har frelst!”

Sikken dog smukke toner der strømmer fra den lille kirke i Lille Nord syntes Filli Gran. Den lille fotonisse er netop landet med nisse expressen efter hans lange studie rejse.

Det er minsandten blevet søndag, og allerede den første advent i December, det bliver rart at hilse på dem derhjemme igen tænker Filli Gran, mon Gloria har savnet ham. Han har i hvert tilfælde savnet hende. Filli Gran skynder sig videre, for det er koldt og man må gå sig varm. Rigtig glædelig 1. December til alle mennesker og nissefolk.

Den 4. december 2019.

Så er det søreme gået hen og blevet onsdag, det er den 4. December, hvor søren bliver tiden dog af. Der er lidt gråt og vådt der ude, skønt gaderne, alle vegne er smukt oplyste. Filli Gran smiler skævt til Gloria….du… skulle vi ikke lige stoppe op lidt, og få varmen. Uhhmmmm jo siger Gloria, varm gluhwein, med masser af mandler og rosiner, det går lige i huen…. Filli Gran smiler forlegent og nikker….johhh det gir da godt nok varme og røde kinder. De to små nisser sætter sig på en bænk og nyder den varme drik og hinandens selskab, de forstår at hygge de mennesker, syntes de to nisser. Selv om det er lidt gråt og trist, kan man jo sagtens glæde sig over andre ting her op mod jul, tænker Filli Gran, og skæver til Gloria. Rigtig glædelig 4. December til alle mennesker og nisser derude.

filli-1-dec-2019

Billede 2 af 24